Profil

Mit navn er Lone Rosenberg født 1960.

Mine uddannelser:

  • DKK Basisuddannelse - 2007
  • DKK Adfærds- og håndteringskursus - 2008
  • Instruktør hos Dansk Retriever klub, i hvalpe og lydighed - 2008.
  • Professionel hunde instruktør hos DDI - 2009.
  • Professionel klikker instruktør hos Hund og Træning - 2010-2011
  • Adfærdsrådgiver hos Hund og Træning - 2011 -2012 (Måtte dog stoppe da det var for krævende. Men jeg har lært meget på det 1½ år, som jeg nu kan bruge i hundetræningen.)

Jeg har trænet retrievere op til jagt og familiehunde, i Dansk Retriever klub i mere end 9 år. Jeg har trænet hvalpe- og brugshundehold. Men da jeg er mere til klikkertræning, og mener at for at apportere skal der en klikker til, så skal vi bruge ”baglænskædning”, hvor hundene lærer at holde apporten, før de får lov til at løbe ud efter den. Dette bruger man ikke i Dansk Retriever klub endnu, så derfor hjælper jeg dem kun engang i mellem.

Da jeg flyttede i hus i 1995, skulle jeg selvfølgelig også have hund. Så vi fik en Lhasa Apso som vores første hund. Denne race var der ikke meget træning i. Hverken hunden eller jeg mente at den skulle have træning så den gang gik jeg ikke til hundetræning. Hun blev 12 år, uden at have nogle problemer. I mellemtiden kom min mand hjem med forskellige hunde, som skulle have været aflivet. Dette synes vi var synd. Så vi prøvede at redde alle de hunde vi kunne, men måtte indse da vi havde 5 forskellige hunde, at man ikke kan redde alle desværre. Jeg gik til træning med de små hunde, men der hvor jeg gik, brugte vi ikke positiv træning med godbidder, så det var ikke lige mig, da jeg indså, at det ikke virkede.

Da vi fik vores første Retriever i 2004, begyndte jeg at lede efter træning hvor de brugte positiv indlæring, men det var svært at finde. Så der besluttede jeg mig for at, begynde at studere almindelig hundetræning og klikkertræning. Og da jeg så fik en hund med adfærds problemer, begyndte jeg at studere til adfærdsrådgiver. Det er jeg meget glad for at have lært, så jeg kan hjælpe andre på træningspladsen. Jeg vil forsætte med at udvikle min viden om hunde, træning og adfærd, da det er lige mig og en spændende og interessant verden.

I dag har jeg 2 dejlige retrievere, en Flatcoated Retriever, en Golden Retriever . De er alle trænet op til Jagt, og de er  klikker trænet. Min golden retriever og flatcoated retriever, startede jeg med at træne op uden klikker, men da jeg gik over til klikkertræning, så jeg så gode resultater, at jeg ikke mener at hunde kan blive for gamle til at lære.

Jeg synes, det er dejligt at have mere end en hund, da hunde er ligesom mennesker, meget forskellige i både personlighed og adfærd. Jeg har lært meget af at se mine hunde sammen. Jeg elsker at se dem lege og gå rundt blandt andre hunde.

Lone Rosenberg  | Tlf.: 27 59 52 56 | lone@abchundetraening.dk